Kurv

Fri fragt fra 500 kr. │ Prismatch på alle varer │ Levering 1-2 hverdage

Sådan hænger du din DD Hammock op

Skrevet af Rasmus K. d.

Findes der noget bedre end at vågne op i sin hængekøje i skoven? Næppe. Men det kan være en udfordring at få hængekøjen til at hænge korrekt, så man får en god nattesøvn. I denne artikel guider vi dig til, hvordan du kan finde den gode lejrplads og hænge din hængekøje korrekt. 😊

Find et godt sted i skoven

Inden du begynder at hænge din hængekøje op, så er det en rigtig god idé at gå rundt i skoven for at finde det helt rigtig sted til din hængekøje. Der er ikke noget værre end at have lagt sig i køjen og så mærke vinden der står direkte ind på hængekøjen, eller et træ der ryster alle sine blade ud over din hængekøje.

Derfor bør du kigge efter følgende, inden du sætter din hængekøje lejr op.

  • Find et sted med læ, eller forsøg at vende hængekøjen så vinden ihvertfald ikke generer når du ligger i din hængekøje.
  • Undgå widowmakers. Widowmakers er grene eller gamle døde træer, som kan knække og falde ned, når som helst - dem vil du gerne undgå.
  • Plads, plads og mere plads. En hængekøje kræver ofte mere plads end man tror, derfor er det en rigtig god idé at finde et sted med mere plads, end du tror du skal bruge. 

    Find gode træer at hænge din køje i

    Når du har fundet et godt sted i skoven, så skal du finde 2 træer der skal holde din køje. Træerne skal være raske og stærke og en god tommelfingerregel er, at hvis træerne er lige så tykke som dit lår, så kan de holde til dig og din køje.

    Men vær altid på den sikre side og vælg nogle du slet ikke er i tvivl om kan holde til dig. Så sover man også bedst - med ro i sindet 😉

    Pas på grene og bark på træerne, når du hænger din hængekøje op. Her kan du med fordel bruge tree huggers til ophængning. Tree huggers har et bredere bånd og beskytter derfor træet bedre. Heldigvis er de bånd der følger med til din DD hammock, forholdsvis brede så de også beskytter træet.

    Nu skal hængekøjen hænges op

    Afstand mellem træerne

    Afstanden mellem træer skal være minimum 5 meter. Du skal huske på at hængekøjen i sig selv er over 2,5 meter og så skal der være plads til at den kan hænge. En fejl mange begår i starten er, at man vælger et sted med for lidt plads mellem træerne.

    Hæng din hængekøje højt

    Et godt udgangspunkt for en korrekt opsætning er at stropperne hænger i vinkel på ca. 30 grader. Det kræver at din hængekøje hænger i en vis højde, for at opnå denne vinkel. 
    En god regel her er, at hvis man kan hænge stropperne i ca. 2 meters højde - alt efter hvor lang afstanden er mellem træerne, så opnår man en korrekt vinkel og en fornuftig højde på sin hængekøje.

    Hængekøje der hænger korrekt

    På ovenstående billede, indikere den blå streg en 90 graders vinkel, ned til den vandrette sorte streg, og den røde indikerer en 45 graders vinkel. På billedet kan vi se at hængekøjens strop, hænger under 45 graders linjen, så her er vi tæt på en 30 graders vinkel - hvilket er det mest ideelle. 

    Bind din hængekøje korrekt

    Det kan være svært at binde sin hængekøje korrekt op, men med de rigtige knob går det som en leg. Man kan også gøre det nemt for sig selv, at anskaffe 2 karabiner og et sæt tree huggers, så går ophængningen lidt hurtigere.

    Jeg plejer at bruge følgende knob når jeg hænger min hængekøje op.

    • Pælestik
    • Slipstik

    Ved at bruge knob fremfor knuder, er der ikke noget der bliver strammet op, når du ligger dig i hængekøjen - det hele er ligeså nemt at løsne, som da du bandt det. Start med at binde det medfølgende bånd igennem hængekøjens ende og lav et pælestik i enden. Herefter kan du følge nedenstående guide.

    Sådan hænger du din hængekøje op

    Før båndet omkring træet, én gang.

    Start med at binde det medfølgende snor omkring

    Før båndet under og over, den ende du startede med.

    Start med at binde det medfølgende snor omkring

    Kør båndet rundt om træet og gør det samme som i 2'eren - bare i modsat retning.

    Start med at binde det medfølgende snor omkring

    Slut af med et slipstik - på den måde er det nemt og hurtigt at løsne igen.

    Nu gør du det samme i den anden ende af hængekøjen, her skal du sørge for at få strammet hængekøjen op så du får ca. 30 grader i hver ende.

    Så hænger din hængekøje korrekt og sikkert og du er klar til en nat i skoven. 🌲

    DD Frontline Hammock