Kurv

NYHED - Fald i et med naturen med DD Nest Hammock

Skrevet af Urban Outdoor d.

Der er mange af os, som rent visuelt gerne vil "larme" så lidt som muligt, når vi befinder os i naturen. Når vi bliver et med omgivelserne, er det ligesom om, vi kommer lidt tættere på og oplever det hele lidt mere intenst.

Derfor ser vi også, at en del af det udstyr, der kommer på markedet i disse år, er fremstillet i moderne camouflage mønstre, der ofte har sit udspring i forbindelse med taktisk militærgrej. Det gælder naturligvis også hængekøjerne.

At hængkøjer også kan fås i camouflage materialer, er ikke i sig selv en nyhed. Det er efterhånden to år siden, at Skotske DD Hammocks kom med en MultiCam version af deres populære Frontline Hammock, hvor hængekøjestoffet var fremstillet med DD's egenudviklede camouflage design.

Den hidtil bedst camouflerede hængekøje

Nu er DD Hammocks imidlertid gået hele vejen. Med den helt nye (2019) DD Nest Hammock, har DD udviklet en hængekøje, hvor man kan ligge som i en kokon, helt omsluttet af DD's effektive camouflage design. Den kommer nemlig med en camouflage mønstret overdel, der er fæstnet med lynlås i begge sider.

DD Nest Hammock med camouflage farvet overdel

DD Nest Hammock

Overdelen er fremstillet i et åndbart materiale, og er udstyret med et udsigtsvindue med et fintmasket myggenet. Så kan man ligge helt i skjul og kigge ud, uden at dyr eller mennesker kan kigge ind. Samtidig vil det effektive design sikre, at man smelter naturligt sammen med omgivelserne. 

Komfortabel hængekøje i åndbart materiale

Selve hængekøjen er fremstillet i et åndbart dobbelt-lags materiale, nøjagtigt som man kender det fra DD's populære Frontline Hammock. Det gør det muligt at isolere den ved at indskyde et isoleringsmateriale (liggeunderlag, tæppe osv.) mellem de to lag.  

Når du er træt af at ligge i skjul, kan du lyne overdelens lynlåse op, og rulle den op over hængekøjen. Så får du helt frit udsyn hele vejen rundt. Alternativt kan du vende hængekøjen på hovedet, så overdelen befinder sig på undersiden. Så opnår man samme effekt. 

Indvendig i hængekøjen har DD monteret 4 små opbevaringslommer til smågrej og værdigenstande. Der medfølger også 2 ophægningsløkker, som eksempelvis kan anvendes til ophængning af din lommelygte.

 DD Nest Hammock er klar til turen i naturen

Ud over hængekøje med 2-lags stof, overdel, lommer osv. så er DD Nest Hammock udstyret med 2 x 5 meter super stærk ophængningsline, og er dermed klar til masser af fantastiske sommernætter i naturen. Hvis der er udsigt til regnvejr, kan det være en god ide at supplere med et oversejl. En hvilken som helst tarp ville kunne bruges (anbefalet størrelse 3x3 meter), men hvis du synes at tarp'en skal matche hængekøjen så er det være at overveje DD Tarp 3x3 MultiCam, som er fremstillet med et identisk camouflage design. 

Se mere om DD's Nest Hammock her.